Kort
Kort
Hesselholdt og Mejlvang. Foto: Lior Zilberstein
Hesselholdt og Mejlvang. Foto: Lior Zilberstein
Kunstmaraton på Østerbro
28 aug kl 13-15

Hvad rører sig på kunstscenen i Københavns forskellige bydele? Det giver vi svar på, når vi inviterer til kunstmaraton, der tager dig med på opdagelse i byens kvarterer. Kig efter vores Cph Art Week bycykler, som altid er at finde ved mødestedet.

Jens Peter Brask, en af Danmarks flittigste kunstsamlere, tager dig med på en gåtur til Østerbros forskellige udstillingsrum. Først til det kunstnerdrevede projektrum D7, som viser en udstilling med Agnete Bertram og Jon Stahn og HEJSERUMMET, hvor udstillingen “Du er et mønstereksemplar” af Kirsten Astrup vises. Derefter videre til den historiske Museumsbygningen på Kastelsvej, hvor kunstmessen Photo Collect folder sig ud med fotografi og kamerabaseret kunst. Turens sidste stop er Den Frie Udstillingsbygning, hvor kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang fabulerer over menneskets forskellige hudfarver i udstillingen ’Native, Exotic, Normal’. Vi slutter af med kaffe og kage i kunsthallens café.

Køb din billet her.