Projektrumsbesøg ved Art Week 2015
Projektrumsbesøg ved Art Week 2015
Projektrumsdag: Kunstens selvorganiserede rum
3 sep kl 10.30-20.30

Tag med, når Cph Art Week fejrer rodnettet i det københavnske kunstliv.

Lørdag den 3. september åbner de københavnske projektrum deres døre med udstillinger til et heldagsprogram, der viser, hvorfor energien typisk kommer fra kunstens små og frie rum. Dagen er tilrettelagt som et ‘åbent hus’, hvor vi griber cyklen og besøger de vigtigste af slagsen. Man kan stige af og på undervejs.

10.30-12 (Nordhavn)
Projektrum: BETON, PB43, FUKK
Mødested: BETON, Skudehavnsvej 25, 2150 Nordhavn

I Nordhavn modtages turens deltagere af et hold Bloody Marys og Erik Duckert præsenterer historien for arbejds -og atelierfællesskabet PB43. Udstillingsstedet BETON og kunstneren Katja Bjørn introducerer den aktuelle udstilling as is, og den alternative kunstskole FUKK inviterer på filmscreening af deres tidligere projekter, som på forskellig vis eksperimenterer med konkrete og sociale rum.

12-16 (Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg)
Mødested: Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34, Kbh N.
Herefter går turen til Years, Vermilion Sands, Kommunal Kunst & Teknik, Artoteket, X AND BEYOND, OK Corral og SØ.

Oplev internationale kunstnerbøger hos SØ, Camilla Berners performance i byrummet ved Astrid Noacks Atelier, en international gruppeudstilling ved Vermilion Sands, Louise Haugaard Jørgensens undersøgelse af kroppens ekstremiteter ved Kommunal Kunst & Teknik, Lehman Brothers’ kritiske greb om grådighedens mekanikker hos OK Corral og Artotekets samling af værker, du kan låne med hjem.

16-18 (Centrum, Amager)
Mødested: Format Artspace, Nansensgade 35, 1366 København K.
Herefter går turen til Danske Grafikeres Hus, SixtyEight Art Institute og The Toilet.

Hos Format Artspace byder Mads Ljungdahl ind til publikums- eksperimenter og ‘amorøse rum’, imens Sarah Duffy, Marie Lund og Sion Parkinsons udfordrer nærværet og intime materialer i SixtyEight Art Institute. Eva la Cour tager os med nordpå hos Danske Gra keres Hus, hvor hun giver kunstnerisk vejledning til nordlysets natur og samtidigt overvejer, om lys er nok til at skabe et billede.

19-20.30 Symposium: Alt_Cph – Self-Organised Impact
Mødested: FABRIKKEN for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København S

Siden modernismens indtog har kunstnere organiseret vigtige og uafhængige udstillingssteder, der udfordrer de etablerede institutioner og samfundsstrukturer. Imens de fleste forsvinder sporløst igen, er der nogen, der formår at få en radikal indflydelse på det kunstneriske og politiske miljø i deres tid og fremtid.

Symposiet Self-Organized Impact under Alt_Cph 16 inviterer en række prominente medlemmer af selvorganiserede, danske projektrum fra tre generationer til at betragte ambitionerne og resultaterne dengang i nutidens lys.

Fri entré.
Ingen tilmelding.

Læs kunsten.nu’s interview med et udvalg af projektrummene her.