Frivillig

FRIVILLIG til Cph Art Week forår og/eller sommer 2017

Vi har brug for en masse engagerede og kunstelskende frivillige i løbet af både foråret og sommeren, der vil give en hånd med til, at dette års kunstfestival bliver fantastisk. Du bliver en del af vores team, kommer bag om processerne og oplever en masse fantastisk kunst.

Cph Art Week finder sted i perioden 25. august 2017 – 03. september 2017.

Lige nu mangler vi en hjælpende hånd til at få vores nye hjemmeside på benene inden slutningen af maj. Derudover har vi her i foråret brug for assistance til kunstproduktioner, markedsføring og distribution.

I august søger vi frivillige, der er interesseret i at være en del af selve kunstfestivalen, hvor opgaver som at hjælpe kunstnere, supportere personale, være vært på ture eller distribuere programmer og skabe opmærksomhed omkring festivalen skal løses.

Som frivillig hos Cph Art Week er du med til at bygge kunstfestivalen op, dette vil give dig en god indsigt og et stort netværk af aktører på den Københavnske samtidskunstscene – fra museer, kunsthaller, gallerier, messer og projektrum – og naturligvis kunstnere.

Hvis du er omfattet af regler for, hvornår du kan deltage som frivillig, skal du selv undersøge i hvilket omfang, du kan deltage.

Kunsten.nu er afsender på Cph Art Week og festivalen for samtidskunst er blevet afholdt siden 2013. Vores primære formål er at styrke kunstscenen og skabe nye møder mellem kunsten og et bredere kunstinteresseret publikum. Vi samarbejder med ca. 50 udstillingssteder og samskaber produktioner og anderledes udstillingsplatforme på tværs af byen.

Vi har kontor på Statens Værksteder for Kunst. For yderligere information kontakt Mille på cphartweek@kunsten.nu

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden d. 1. maj 2017. Skriv ’Frivillig’ i mailens overskrift og send til cphartweek@gmail.com

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!